Kære nye studerende på Visuel kommunikation på DMJX. Først og fremmest skal der lyde et kæmpe stort tillykke med din optagelse! Foruden din familie og dine venner er vi mange, der allerede nu er ualmindeligt stolte af dig. Her er en masse information om, hvordan de første uger på skolen kommer til at foregå. Det absolut første du skal gøre, er at finde din nye klasses gruppe på Facebook og anmode om et medlemskab. Du finder gruppenavne herunder: Grafisk design: DMJX/GD/16’-19’ Interaktivt design: DMJX/ID/16’-19’ Kreativ kommunikation: DMJX/KK/16’-19’ Fotografisk kommunikation: DMJX/FK/16’-19’ Medieproduktion og ledelse: MPL 16-19 TV- og medietilrettelæggelse: TVM11 Studerende på Grafisk Design, Interaktivt Design, Kreativ Kommunikation og Fotografisk Kommunikation bedes derudover melde sig ind i gruppen DMJX/VK/16’-19’ I disse grupper vil vi i introforløbet poste information omkring jeres studiestart. Grupperne vil med tiden være dem i bruger til intern kontakt på jeres linjer og samlet for visuel kommunikation (ID, GD, KK, FK) på DMJX.

27. august er introdag og fest på skolen i Emdrup. I en interessant kombination af konkurrencer og ”lidt godt til ganen” vil du med garanti komme til at lære din nye klasse at kende på bragende flot vis. Dagen kommer til at foregå ved Emdrup Sø, hvor vi naturligvis sørger for høj sol, 30 grader og ikke mindst lidt lækker underholdning. Dagen afsluttes med middag og fest i skolens kantine. 29. august har vi endnu et prangende arrangement at byde velkommen til. I din kalender kan du meget passende skrive ’Instaløb’. Et arrangement, der kommer til at finde sted rundt omkring i København. Vi starter i Østre Anlæg lige bag Statens Museum for Kunst, hvor du og dine nye klassekammerater får mulighed for at møde nogle af de andre nye studerende fra DMJX’ øvrige linjer. Efter et par timers hygge i København mødes vi senere på dagen igen i Østre Anlæg til fest, musik og (hvis vi er heldige) en lille smule træbenssvingning (læs: vild og uhæmmet dans). Herefter går turen i samlet flok ud i nattelivet, hvor i kan se frem til et brav af en fest! 30. august er reserveret til, at I skal møde jeres tutorers klasse, som alle netop har overstået deres første år på VK. Vi sørger for et mindre arrangement, men åbner ellers bare op for en hyggelig dag, hvor du kan få svar på nogle af alle de spørgsmål, du måtte ligge inde med til de ældre studerende. Nærmere info vil blive postet på jeres Facebook-gruppe. 1. og 2. september er der studiestart og introforløb på skolen. Her er en oplagt mulighed for at lære din nye klasse endnu bedre at kende, og der vil igen være en række aktiviteter, hvor de øvrige linjer også vil være involveret. Henover de to dage åbner vi op for nogle små sociale arrangementer, som naturligvis er valgfrie, men som vi håber MEGET på, at I vil deltage i. Fredag afholder vi i øvrigt årets første fredagsbar på Zefside, hvilket vi på det kraftigste anbefaler jer at deltage i. Det er også til dette arrangement, vi vil afsløre vinderne af det prestigefyldte Instaløb (og ja, der vil være aldeles flotte præmier til vinderne!). Vær opmærksom på at dine tutorer eventuelt har arrangeret ting for din klasse/linje udover dette program. Find info i din respektive Facebook-gruppe.

MPL og TVM finder praktisk info ang. rustur i deres Facebook-grupper Nedenstående kun aktuelt for VK (ID, GD, KK, FK): Tilmelding til rusturen foregår ved betaling af 500kr til: Reg: 4845 Konto: 4845569118 HUSK at skrive dit fulde navn – rustur på overførslen. Har du nogle spørgsmål, allergener eller andre ting vi bør vide i forbindelse med rusturen, er du velkommen til at kontakte Christopher Sodborg på 42339709 eller på mail: christopher@sodborg.dk. Vi glæder os helt forfærdeligt meget til at møde dig, og ser frem til at indtage DMJX på allerstærkeste DMJX-manér. Med drønfriske sommerhilsner fra jeres tutorer
på DMJX Emdrup